Generelle sikkerhedsadvarsler for maskinværktøj

ADVARSEL

Læs alle sikkerhedsadvarsler, anvisninger, illustrationer og specifikationer, der følger med dette produkt.

Hvis ikke alle instruktionerne følges, kan det føre til elektrisk stød, brand, skade på ejendom og/eller alvorlige kvæstelser.

Gem alle advarsler og instruktioner til fremtidig brug.

Udtrykket "maskinværktøj" i advarslerne henviser til maskinværktøj, der tilsluttes elnettet (med ledning), eller til batteridrevet (trådløst) maskinværktøj.

Sikkerhed på arbejdsområdet

  • Hold arbejdsområdet rent og godt belyst. Rodede eller mørke områder indbyder til ulykker.

  • Undlad at bruge maskinværktøj i eksplosionsfarlige omgivelser som f.eks. ved forekomst af brændbare væsker, gasarter eller støv. El-værktøjer danner gnister, som kan antænde støv eller dampe.

  • Hold børn og tilskuere på afstand, når du bruger et maskinværktøj. Forstyrrelser kan få dig til at miste herredømmet over værktøjet.

Elsikkerhed

  • Undgå kropskontakt med jordforbundne eller jordede overflader som f.eks. rør, radiatorer, komfurer og køleskabe. Der er forøget risiko for elektrisk stød, hvis kroppen bliver jordet eller jordforbundet.

  • Undlad at udsætte maskinværktøj for regn eller våde forhold. Hvis der trænger vand ind i maskinværktøj, øges faren for elektrisk stød.

Personlig sikkerhed

  • Vær agtpågivende, pas på hvad du gør, og brug din sunde fornuft, når du betjener et maskinværktøj. Undlad at bruge maskinværktøj, hvis du er træt eller påvirket af narkotika, alkohol eller medicin. Et øjebliks uopmærksomhed, mens du betjener maskinværktøj, kan medføre alvorlig personskade.

  • Brug personlige værnemidler. Brug altid beskyttelsesbriller. Værnemidler som f.eks. støvmaske, skridsikre sikkerhedssko, beskyttelseshjelm eller høreværn, der anvendes under de rigtige forhold, reducerer personskader.

  • Forebyg utilsigtet start. Sørg for, at kontakten står på slukket (OFF), før du tilslutter værktøjet til en strømkilde og/eller et batteri, når du samler værktøjet op eller bærer det. At bære maskinværktøj med din finger på kontakten, eller mens der tilføres strøm til maskinværktøj, som er tændt, indbyder til ulykker.

  • Fjern eventuelle justeringsnøgler eller skruenøgler, før maskinværktøjet tændes. En skruenøgle eller en nøgle, som efterlades på et maskinværktøjs roterende del, kan resultere i personskade.

  • Stræk dig ikke for langt frem. Sørg altid for at have et sikkert fodfæste og i stand til at holde balancen. Så har du bedre styr på maskinværktøjet i uventede situationer.

  • Brug passende beklædning. Du må hverken have smykker på eller være iført løstsiddende tøj. Hold hår og beklædning væk fra bevægelige dele. Løstsiddende tøj, smykker eller langt hår kan blive viklet ind i dele i bevægelse.

  • Hvis der anvendes anordninger til tilslutning af støvudsugnings- og opsamlingsfaciliteter, skal du sikre, at de tilsluttes og bruges korrekt. Brug af støvopsamling kan reducere støvrelaterede farer.

  • Pas på, at kendskab som følge af hyppig brug af værktøjet ikke gør dig for sikker på dig selv, så du ignorerer sikkerhedsprincipperne. Uforsigtige handlinger kan forårsage alvorlige læsioner i brøkdelen af et sekund.

  • Værktøjet skal holdes i de isolerede gribeflader, når der udføres arbejde, hvor befæstelseselementer kan komme i kontakt med skjulte ledningsnet. Befæstelser, der kommer i kontakt med en strømførende ledning, kan gøre afdækkede metaldele på værktøjet strømførende, hvilket kan give operatøren elektrisk chok

Brug og vedligeholdelse af maskinværktøj

  • Undlad at bruge magt på maskinværktøjet. Brug det korrekte maskinværktøj til dit arbejde. Det rigtige maskinværktøj vil gøre arbejdet bedre og mere sikkert til den hastighed, som det er designet til.

  • Undlad at bruge maskinværktøjet, hvis kontakten ikke tænder eller slukker det. Ethvert maskinværktøj, som ikke kan styres med kontakten, er farligt og skal repareres.

  • Tag stikket ud af stikkontakten, og/eller afbryd batteriet fra maskinværktøjet, hvis aftageligt, før du foretager justeringer, skifter tilbehør eller lægger maskinværktøjet til opbevaring. Sådanne forebyggende sikkerhedsforanstaltninger reducerer risikoen for at starte maskinværktøjet ved et uheld.

  • Opbevar ubenyttet maskinværktøj uden for børns rækkevidde, og lad ikke personer, som mangler kendskab til maskinværktøj eller disse instruktioner, betjene maskinværktøjet. Maskinværktøj er farligt i hænderne på uerfarne brugere.

  • Vedligehold maskinværktøj og tilbehør. Kontrollér for skæv opstilling af bevægelige dele, brud på dele og alle andre forhold, som kan påvirke maskinværktøjets drift. Hvis maskinværktøjet er beskadiget, skal det repareres før brug. Mange ulykker skyldes dårligt vedligeholdt maskinværktøj.

  • Hold fræseværktøj skarpt og rent. Korrekt vedligeholdt fræseværktøj med skarpe skærekanter binder mindre og er nemmere at styre.

  • Brug maskinværktøj, tilbehør og værktøjsbits osv. i overensstemmelse med disse instruktioner og med hensyntagen til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. Brug af maskinværktøj til andre formål, end de formål, det er beregnet til, kan føre til farlige situationer.

  • Hold håndtag og gribeflader tørre, rene og olie- og fedtfrie. Fedtede håndtag og gribeflader forhindrer sikker håndtering og kontrol over værktøjet i uventede situationer.

Brug og vedligeholdelse af værktøj med batteri

  • Må kun oplades med den oplader, der angives af producenten. En oplader, der egner sig til én type batterier, kan skabe risiko for brand, når den anvendes til en anden type batterier.

  • Værktøjet må kun anvendes med de dertil beregnede batterier. Hvis der anvendes andre batterier, kan det skabe risiko for kvæstelser og brand.

  • Når akkubatteriet ikke bruges, må det ikke opbevares sammen med metalgenstande såsom papirclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre metalgenstande, som kan skabe forbindelse mellem polerne. Kortslutning af batteriets poler kan give forbrændinger eller starte en brand.

  • Hvis batteriet misbruges, kan der slynges væske ud af batteriet. I så tilfælde skal man undgå kontakt med væsken. Hvis man kommer i kontakt med væsken, skal der skylles med vand. Hvis væsken kommer i øjnene, skal der desuden søges lægehjælp. Væske, der slynges ud af batteriet, kan give irritation eller forbrændinger.

  • Hvis et batteri eller værktøj er beskadiget eller modificeret, må det ikke bruges. Beskadigede eller modificerede batterier kan reagere uforudsigeligt og forårsage brand, eksplosion eller risiko for læsion.

  • Batteriet og værktøjet må ikke udsættes for ild eller høje temperaturer. Hvis de udsættes for ild eller temperaturer over 130 °C, kan forårsage en eksplosion.

  • Følg alle opladningsanvisninger, og undlad at oplade batteriet eller værktøjet uden for det temperaturinterval, der anføres i vejledningen. Forkert opladning eller ved temperaturer udenfor det anførte interval kan beskadige batteriet og øge risikoen for brand.

Servicering

  • Få værktøjet efterset af en kvalificeret reparatør, der kun bruger identiske reservedele. Dette vil sikre, at værktøjet forbliver sikkert at bruge.

  • Udfør aldrig service på beskadigede batterier. Servicering af batterier bør kun udføres af producenten eller dertil autoriserede serviceudbydere.