Hurtig sikkerhedskopieringsenhed

Enheden til hurtig sikkerhedskopiering har samme formfaktor som et SD-kort. Denne enhed indeholder alle de faktiske netværkskonfigurationer og -indstillinger. Under montering og konfigurationen gemmes nogle af parametrene på kortet. I tilfælde af fejl kan kortet hurtigt fjernes og sættes i et nyt værktøj, mens alle funktioner forbliver de samme.

Når enheden til hurtig sikkerhedskopiering flyttes fra et værktøj til et andet, vil det nye værktøj blive opdateret til softwaren på kortet. Da der er risiko for tab af data under opdateringsproceduren, er det god praksis at sikre, at det nye værktøj allerede kører den samme softwareversion som det gamle værktøj. Det vil minimere risikoen for tab af data.

Denne enhed til hurtig sikkerhedskopiering kan ikke bruges til andet end at gemme værktøjets konfigurationsdata og software. Omformatering af kortet samt manipulation af data på kortet med andre midler end ToolsTalk Service 2 vil gøre kortet ubrugeligt.

Bemærk, at de gemte resultater, der er knyttet til værktøjet, går tabt, når denne enhed med sikkerhedskopieringen overføres til et andet værktøj.

MAC-adressen er knyttet til enheden med sikkerhedskopien, ikke til selve værktøjet. Når kortet sættes i et nyt værktøj, vil værktøjets MAC-adresse derfor være den samme som den, der er på enheden med sikkerhedskopien.